Hvad skal min blog hedde? Sådan finder du det bedste blog navn!

blogging May 15, 2019

De fleste nye bloggere overvejer nøje hvad de mon skal kalde deres blog. Det oplagte valg, er at kalde sin blog ens navn eller ens navn med en ny endelse eller et twist. Jeg vil her give lidt ideer til hvordan du kan finde et super godt blog navn!

Brainstorm

Det første du skal gøre er at brainstorme alt hvad du kan komme i tanke om. Skrive alle ord, steder, navne, farver og andet du kan komme i tanke om der repræsenterer dig og din fremtidige blog. Hvad vil du gerne forbindes med? Hvad skal folks allerførste indtryk af dig være?

Du kan bruge dit eget navn eller et navn på en person eller et sted der betyder noget for dig. Det kan foreksempel være dit barns navn, dit mellemnavn eller navnet på den by du er vokset op i.
I stedet for, eller i sammenhæng med navnet kan du vælge nogle ord der relaterer sig til de emner du vil blogge om. Her kan det være en fordel at kigge lidt rundt i blogland for at se hvilke navne andre har valgt til deres blog, og på den måde få inspiration.

Når du har lavet en lang brainstorm, og har tømt din hjerne for alt du kunne forestille dig at din blog skal handle om, skal du igang med at skabe dit nye navn.

Skab dit blog navn

Nu skal du igang med at kombinere de ord du fandt frem til i din brainstorm. Sæt dem sammen så de danner nye ord og fjern evt. nogle bokstaver så det passer. De gode blognavne er dem der har flere betydninger, og samtidige er unikke og nemme at huske. Det bedste er hvis de samtidig kan få et twist af humor enten med et ordspil eller en henvisning til bloggens indhold, uden at være alt for direkte. Derfor kan det ofte være sjovt og inspirerende at kigge på forskellige talemåder og ordsprog. Her kan du så udskifte dit navn med et af ordene eller bytte rundt på ordene så de passer til dine emner.

I gennem den proces det er at skabe dit blog navn, skal du også overveje hvordan du vil skrive på din blog, og hvem du forventer skal læse din blog. Hvordan skal dine læsere opfatte dig? Det kan hjælpe dig til at finde ud af om du skal vælge et navn der vil forarve eller provokere folk, eller det skal være et pænt og mere forretningsmæssigt navn til din blog.

Når du er i gang med at lave dit nye blog navn bør du huske på at dit navn skal være brugervenligt for dine læsere. Det vil sige at du skal undgå navne der er meget svære at udtale eller stave.

Lad det hvile

Når du har fundet frem til et godt navn, eller flere gode navne, så lad dem hvile lidt. Lad dem ligge i skuffen i nogle dage, og vend derefter tilbage til dem. Når du ser på navnene med friske øjne igen, vil du ofte kunne afgøre om et af disse navne er det rigtige for dig. Ellers må du starte processen forfra og finde nogle flere navne-kandidater.

Når du har bestemt dig for et blog navn, skal du have lavet domænet til din blog. Du kan enten vælge at købe dig dit eget domæne eller få et domæne på enten Blogger eller WordPress, som er gratis at oprette.

5 Tips til et godt blog navn

1. Pas på længden 

Hvis dit blog navn skal være det samme som dit domænenavn (det anbefaler jeg) så sørg for at holde det forholdsvist kort - jo kortere jo bedre er jeg tilbøjelig til at sige. Jeg anbefaler at du holder dig under 20 tegn.

2. Inkluder søgeord

Hvad handler din blog om? Kan du inkludere nogle ord som du gerne vil findes på på Google i dit blognavn? Skriver du om mad og opskrifter, så kan du måske inkludere et af ordene "mad" eller "opskrifter" i dit navn. Skriver du om noget kreativt eller børn, så inkluder nogle af søgeordene "hækle", "syning", "kreativt", "mor" "børn" eller andre ord som dine fremtidige læsere typisk vil søge på. 

3. Max 2 ord

Jeg anbefaler at du holder det simpelt. De blognavne vi oftest husker og vender tilbage til igen og igen har typisk et eller to ord i navnet. Hvis du kan lave et navn med ét enkelt ord er det klart at anbefale. 

4. Utvetydigt

Vælg et blog navn som alle kan forstå. Det skal være nemt at stave til og det skal ikke lyde som noget andet. Det skal kun kunne staves på én måde, der må altså ikke være tvivl om hvordan det staves hvis du siger dit blog navn til nogen mundtligt. 

5. Undgå æ,ø og å

Æ, ø og å er bogstaver der ikke dur i et domænenavn, og derfor er det en god ide at vælge et blog navn der ikke indeholder disse bogstaver. Hvis dit blognavn indeholder et af disse bogstaver bør du bruge oe før ø, eller ae for æ eller aa for å i dir domænenavn. Det kan skabe forvirring, så derfor bør det om muligt undgås. 

Start din blog med dit nye navn

Jeg anbefaler altid at du starter din blog på dit eget domæne og køber hostingen selv, fremfor at vælge at blogge gennem et bloggernetværk. Særligt hvis du har intentioner om at tjene penge på din blog! Det er ret billigt at komme i gang med at blogge på dit eget domæne, og det betyder at du selv har fund kontrol over, og selv ejer alt dit indhold.

Lige nu anbefaler jeg at du bruger Unoeuro til at starte din blog på. Det er billigt, servicen er i top, og jeg har endda en rabatkode til dig, så du får 3 gratis måneder med når du starter din første blog. Start din blog hos Unoeuro for 18,67 kr pr måned (reklamelink)

Brug rabatkoden "3GRATIS" og få 3 gratis måneders hosting! 

Ud over hosting skal du købe et domæne og betale et opstartsgebyr, men alt i alt er du i gang for under 400 kr for det første år.

Når du har oprettet dit domæne er det bare at komme igang med at blogge.

For at få den bedste start på din bloggerkarriere, anbefaler jeg at du starter med at tilmelde dig vores nyhedsbrev og tage kurset "Min 1. måned som blogger". Det koster dig ikke andet end din emailadresse at tilmelde dig, og i løbet af de næste 4 uger hjælper Jeg dig igennem de største udfordringer nye bloggere har. 

Nu vil jeg rigtig gerne høre dig. Har du fundet dit blog navn? Læg en kommentar herunder med navnet på din blog!

Bliv en del af La Chika Community!

Modtag vores nyhedsbrev, og få adgang til vores fællesskab og netværksside, hvor du kan netværke og sparre med andre iværksættere, bloggere og influencers. Det koster kun din emailadresse at blive medlem.

Close

50% Complete

Two Step

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua.