La Chika Community - For kvindelige iværsættere, bloggere og influencers

Vores mission med La Chika Community, har været at starte et samlingspunkt for os kvindelige iværsættere, hvor vi kan mødes, udveksle erfaringer og netværke.

Fællesskabet er startet af de to Kvinder bag Lachika.dk - Trine og Tina, der begge har stor erfaring inden for online medier og iværksætteri. Ud over La Chika arbejder de begge som selvstændige iværksættere med hver deres virksomhed. 

 

Tina Westergaard
Blogger og iværksætter

Jeg er mor til 2 skønne unger, Johannes fra 2014 og Ellen fra 2016, gift med Rasmus, og sammen med de 3 og vores hund Lasse bor vi i et skønt lille hus i Sønderjylland.

Jeg er egentlig uddannet civilingeniør i arkitektur, men jeg har altid haft en passion for online medier og -markedføring. Jeg har siden min barsel med Ellen drevet min egen virksomhed hjemmefra, hvor jeg har udført både konsulentopgaver inden for online markedsføring, og opbygget flere blogs og hjemmesider.

Jeg er den nørdede del af teamet bag La Chika, når andre ser TV om aftenen sidder jeg gerne og roder i hjemmesider eller læser op på nye spændende teknologiske løsninger. Jeg er af natur meget nysgerrig og nyder hele tiden at udvide min horisont og afprøve nye og spændende ting.

Min passion er at hjælpe andre kvinder med at udvikle deres egne virksomheder og brands særligt online. Jeg ved at det for mange børnefamilier kan være udfordrende at have to forældre der arbejder fuldtidsjob ude af huset, og jeg vil meget gerne være med til at hjælpe andre passionerede kvinder med at udleve deres vision om en virksomhed, samtidig med at der er tid til at være mor og leve et rigt familieliv.

Besøg mig også på Tinawestergaard.dk og Madformadelskere.dk

Trine Kofoed
Influencer og iværksætter

Jeg er født i 1989 og er bosat på Bornholm sammen med min mand Henrik. Sammen har vi Frederik fra 2014 og Magnus fra 2017.

Til hverdag arbejder jeg som influencer, hvilket jeg ser som en livsstil, og som noget der blot ligger til min natur og derfor også er noget jeg ikke kan lægge fra mig. Som Influencer har jeg samarbejdet med adskillelige kvalitetsbrands og skønne virksomheder, hvor jeg skriver produktanmeldelser, blogindlæg, sociale medie-delinger, konkurrencer og brandambassadørskab.

Derudover tilbyder jeg konsulent arbejde indenfor sociale medier og markedsføring. Jeg står også gerne til rådighed med at planlægge, skrive og opsætte alle opslag til din Instagram – og sørger samtidig for at dit indhold bliver delt igennem planlægningsværktøjet, selvfølgelig med henblik på hvor du ønsker din merværdi.

La Chika er en af mine store drømme, som nu er blevet født og hvor jeg selvfølgelig ønsker at lægge en masse af min opmærksomhed. Her kan jeg støtte andre seje kvinder i deres drømme, hjælpe dem med at nå deres mål og selv dele ud af egne interesser og erfaringer. Jeg tror på, at “real queens fix each other’s crowns” hvor vi sammen vil stå endnu stærkere.

Close

50% Complete

Two Step

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua.